top of page
Italiensk restaurant i Arhus.png

Fra nord til syd, fra øst til vest – vinkortet på Ja Tak Spisehus er først og fremmest dogmefrit og alsidigt

Vin og mad er to elementer, der sammen kan transformere et godt måltid til en sublim oplevelse. Vi har udarbejdet en vinmenu, der komplementerer vores retter og optimerer den samlede oplevelse af dit besøg.

Men smag og præferencer er naturligvis individuelle. Derfor tilbyder vi også et vinkort, der giver mulighed for selv at vælge vine til maden – hvad enten det er for at genopdage en gammel favorit eller for at udforske nye muligheder.

Vores vinkort byder på bred variation og er særligt fokuseret på de klassiske vinområder, men vi er også åbne for nye trends.

Vinsamling

Hvidvin

En kold, tør hvidvin er et godt bud som aperitif inden måltidet. Tørre hvide vine ligger også ligefor i forbindelse med skaldyr og fisk, ligesom hvidvin kan være oplagt til osten eller desserten - i sidstnævnte tilfælde søde hvide vine.

Også til fjerkræ kan hvidvin være velegnet afhængigt af tilbehøret. En tommelfingerregel siger: lys vin til lys sovs, men her, såvel som ved alle andre valg af vine, skal man først og fremmest følge sin egen smag.

Rødvin

Den helt afgørende egenskab ved rødvin, som adskiller den fra andre vintyper er, at den er ... ja, rød.

 

Til måltidet er tørre rødvine det oplagte valg til både rødt oksekød og lyst kød som kalv og lam, mens vildt kalder på en mere blød rødvin.

Ved fjerkræ er det hovedsagelig alt tilbehøret, der afgør, om det skal være en sødlig, en krydret eller en frugtagtig rødvin.

Dessertvin

Dessertvin kan være mange forskellige typer alkoholiske drikke, afhængig af hvor i verden du nyder din dessert, hvad du nyder, eller hvem du nyder den med. I modsætning til vin serveret med et godt måltid mad, er dessertvin meget mere varieret i smag, farve og alkoholprocent, hvilket giver uanede muligheder for producenterne til at lave sjove, skøre, spændende produkter, der skiller sig ud, enten i flaskens form, farve eller smag.

Champagne

Champagne eller andre mousserende vine er oplagt som velkomst, for mousserende vine er ikke kun til nytår og festdage.

Faktisk burde de fleste have en flaske Champagne liggende i køleskabet, så den altid er nem at få fat på - hvilket samtidig minder én om, at livet er andet end leverpostej.

Når man først får hang til mousserende vin, er det nemt at finde en lejlighed til at bestille et glas

bottom of page